Forskellige former for angst-lidelser


Generelt

Med den ”brede pensel” rammes cirka hver 4 person i løbet af deres liv af en eller anden form for angstlidelse. I den forstand er angstlidelser sådan set almindeligt forekommende.
Den overdrevne eller irrationelle angst kan komme til udtryk på forskellig vis og aktiveres i forskellige situationer. Nedenunder vil de mest almindelige former for angst-lidelser kort blive præsenteret.
Ofte er det sådan, at man har en sammenblanding af angstlidelser og behandlingen vil derfor blive tilrettelagt i forhold til hvilken lidelse(r) man har. Ofte ses også stress-symptomer og nogle gange depression i kølvandet på angstlidelser.
Derfor vil psykologen den første gang spørge ind til symptomer og relevant livshistorie for at lave en grundig udredning og dermed kunne tilrettelægge behandlingen, så den passer netop til dig.


Angst-lidelser

Panikangst

Panikangst er en meget voldsom angstoplevelse der typisk opstår "som lyn fra en klar himmel".
Mennesker med panikangst bliver over-opmærksomme på deres kropsfornemmelser, og tolker enhver forandring i kroppen katastrofeagtigt og får katastrofetanker som: ”Jeg er ved at få et hjerteanfald”, ”Jeg kan ikke få vejret og vil besvime”, ”Hvis jeg ikke kommer ud nu, vil jeg dø”. Derefter udvikles ofte ”angst for angsten” – altså at få et panikanfald igen. Man udvikler typisk sikkerhedsadfærd og undgåelse af de situationer, hvor man enten har haft et panikanfald, eller frygter at få et. Angstanfaldene er tilbagevendende og uden behandling vil de ofte tage til i omfang.

Panikangst med agorafobi

Agorafobi optræder meget ofte sammen med panikangst. Betyder bogstaveligt talt ”frygt for markedspladser”. Dette giver sig udslag i frygt for at være væk fra sit hjem, da man får tanker om at kunne blive dårlig, og ikke kunne få hjælp. Disse katastrofetanker giver en masse angst og holder en hjemme.
Den agorafobiske angst opstår typisk i forretninger, forsamlinger, på offentlige steder med mange mennesker, samt i bus, tog, båd eller fly. Igen udvikler personen i bedste mening undgåelsesadfærd i forhold til at undgå alle de situationer der giver angst, men hvor prisen kan være at man er bundet til hjemmet.

Social fobi

Social fobi er frygt for andre menneskers kritiske vurdering, eller at opføre sig pinligt og strategien man bruger for at mindske angsten er at undgå sociale situationer, hvor det frygtede kan ske.
Social fobi ledsages almindeligvis af en eller flere af følgende symptomer: a) frygt for at rødme, b) frygt for at kaste op, c) vandladnings- eller afføringstrang, eller frygt herfor.
Undgåelsesadfærd er som sagt yderst almindeligt ved social fobi (man undgår fester, biografture, holde tale, mundtligt oplæg på studiet eller arbejdspladsen, spise på restauranter eller i kantinen på arbejdspladsen, deltage i møder mv.).

Enkelt specifik fobi

Frygt for helt specifikke situationer eller objekter: dyr som edderkopper, slanger, uvejr, blod, nåle, mørke, højder, små og lukkede rum m.m.
Kendetegnet ved enkelt fobier er, at frygten er ude af proportioner ift. den reelle fare. Personen gribes af frygt og panik når konfronteret med fobiens objekt og undgår det frygtede. Generelt gælder det, at frygten hæmmer personens liv og funktioner.

Generaliseret angst

Vedvarende bekymringer og forventninger, der kan give mere eller mindre udtalte angstsymptomer. Bekymringerne kan være rettet mod en selv og andre i familien, men er ikke begrænset til helt specifikke eller særlige situationer.
Der er tale om en vedvarende nervøsitet, og mange giver udtryk for bekymringer om de selv eller nærtstående personer skal blive syge eller komme ud for en ulykke og dø.

Sygdomsangst (= hypokondri)

Klienten frygter at være syg. Lidelsen har mange ligheder til panikangst og ses ofte sammen med, idet der ved begge lidelser er en mistolkning af kropslige symptomer, men forskellen er, at ved sygdomsangst er det katastrofen på sigt, og ikke her- og- nu som ved panikangst.
Kropslige symptomer tolkes som tegn på alvorlig sygdom (sclerose, hjertelidelser, kræft, HIV sukkersyge mv.).
Tilstanden fremtræder ved vedvarende somatiske klager, hvilket ofte fører til gentagne lægebesøg for at blive undersøgt og/eller konstant tjekken sig selv for symptomer.
Angst og nedtrykthed ledsager sygdomsangst. Der vil kun være kortvarig eller slet ingen accept af lægelig forsikring om, at der ikke er en fysisk forklaring på de oplevede symptomer. Nogle vil kræve adskillige undersøgelser og henvisninger til eksperter, i håb om at dette kan give vished om deres lidelse.
Men netop denne strategi er som at ”tisse i bukserne” og det øget fokus nærer angsten og katastrofetankerne om at fejle noget alvorligt.

PTSD (Post traumatisk stress disorder)

Reaktion på en meget voldsom og truende traumatisk hændelse/katastrofe (ex. voldtægt, krig, voldeligt overfald, ulykker og tab af nære slægtninge) hvor fare for eget og/eller andres liv og førlighed. Reglen er at jo mere ens liv er truet, des større er sandsynligheden for at man udvikler PTSD.
Optræder inden for ½ år efter hændelsen. Symptomer er ufrivillig genoplevelse af traumet i flashbacks/mareridt, stærkt ubehag ved ting som minder om traumet, undgåelsesadfærd, delvis eller fuld amnesi af traumet, psykisk overfølsomhed og påvagthed (søvn, vrede og koncentrationsvanskeligheder).
Forsvaret bliver at forsøge at skubbe tankerne/billederne væk, men det lykkes ikke og angsten vokser og spreder sig, idet minderne ikke ”fordøjes” og bearbejdes.

Eksamensangst


En smule angst og nervøsitet kan optimere en præstation, men den uhensigtsmæssige angst nedsætter vores ydeevne i eksamenssituationer. Et grundigt forarbejde, hvor litteraturen og de faglige argumenter er gennemarbejdet, er en forudsætning for et godt resultat, men ikke alt afgørende!

Forestil dig, at din hukommelse er et hvilket som helst varelager. Tingene er lagt på hylderne, hvor de hører hjemme og logistikken er generelt på plads. Der kommer en stor ordre, hvor elementer fra flere afdelinger i lagret skal bruges. Dette er ikke usædvanligt og under normale omstændigheder, ville der ikke opstå problemer. Denne gang er der strejke og ingen medarbejdere på lageret er mødt ind. Der er således ingen til at indhente de forskellige elementer og sammenbruddet er totalt. Det er noget lignende, som sker ved præstations- og eksamensangst. Lagerarbejderne i hukommelsen har nedlagt arbejdet, og så har det ingen betydning at lageret ellers er fyldt med alle de nødvendige informationer!

I klinikken gennemgår vi afslapningsteknikker, som kan bruges når presset øges. Vi arbejder med omstrukturering af tanker, så ”følelserne ikke løber af med os”. Fælles planlægger vi eksperimenter, som er en slags informationsindsamling, der danner grundlag for omstruktureringen og hjælper til
at øge tilliden til egne evner i kritiske situationer.

OCD (tvangstanker og tvangshandlinger)

Obsessive compulsive disorder (OCD) består af enten primært tvangstanker eller tvangshandlinger eller ofte en kombination af begge. Tvangstanker er gentagende uvelkomne tanker og images som er svære at kontrollere, selvom personen ved at de er upassende og et produkt af hans psyke.
Tvangshandlinger/adfærd er forsvaret mod angsten og består af ritualer (det kan være hyppige håndvaskninger, tjekke-ritualer, eller mentale handlinger). Disse ritualer tror personen kan forhindre tvangstanken i at blive til virkelighed, og derfor letter angsten for en stund. Men denne strategi fører desværre også til, at personen ikke får testet om tvangstanken er sand, og derved bliver angsten ved at være der.
Det er ofte sådan, at tvangsadfærden og tvangshandlingerne tager til i styrke og personen bruger mere og mere tid på det, hvilket belaster og invaliderer liv og dagligdag.

Generelt
Med den ”brede pensel” rammes cirka hver 4 person i løbet af deres liv af en eller anden form for angstlidelse. I den forstand er angstlidelser sådan set almindeligt forekommende.
Den overdrevne eller irrationelle angst kan komme til udtryk på forskellig vis og aktiveres i forskellige situationer. Nedenunder vil de mest almindelige former for angst-lidelser kort blive præsenteret.
Ofte er det sådan, at man har en sammenblanding af angstlidelser og behandlingen vil derfor blive tilrettelagt i forhold til hvilken lidelse(r) man har. Ofte ses også stress-symptomer og nogle gange depression i kølvandet på angstlidelser.
Derfor vil psykologen den første gang spørge ind til symptomer og relevant livshistorie for at lave en grundig udredning og dermed kunne tilrettelægge behandlingen, så den passer netop til dig.

Angst-lidelser
Panikangst
Panikangst er en meget voldsom angstoplevelse der typisk opstår "som lyn fra en klar himmel".
Mennesker med panikangst bliver over-opmærksomme på deres kropsfornemmelser, og tolker enhver forandring i kroppen katastrofeagtigt og får katastrofetanker som: ”Jeg er ved at få et hjerteanfald”, ”Jeg kan ikke få vejret og vil besvime”, ”Hvis jeg ikke kommer ud nu, vil jeg dø”. Derefter udvikles ofte ”angst for angsten” – altså at få et panikanfald igen. Man udvikler typisk sikkerhedsadfærd og undgåelse af de situationer, hvor man enten har haft et panikanfald, eller frygter at få et. Angstanfaldene er tilbagevendende og uden behandling vil de ofte tage til i omfang.
Panikangst med agorafobi
Agorafobi optræder meget ofte sammen med panikangst. Betyder bogstaveligt talt ”frygt for markedspladser”. Dette giver sig udslag i frygt for at være væk fra sit hjem, da man får tanker om at kunne blive dårlig, og ikke kunne få hjælp. Disse katastrofetanker giver en masse angst og holder en hjemme.
Den agorafobiske angst opstår typisk i forretninger, forsamlinger, på offentlige steder med mange mennesker, samt i bus, tog, båd eller fly. Igen udvikler personen i bedste mening undgåelsesadfærd i forhold til at undgå alle de situationer der giver angst, men hvor prisen kan være at man er bundet til hjemmet.
Social fobi
Social fobi er frygt for andre menneskers kritiske vurdering, eller at opføre sig pinligt og strategien man bruger for at mindske angsten er at undgå sociale situationer, hvor det frygtede kan ske.
Social fobi ledsages almindeligvis af en eller flere af følgende symptomer: a) frygt for at rødme, b) frygt for at kaste op, c) vandladnings- eller afføringstrang, eller frygt herfor.
Undgåelsesadfærd er som sagt yderst almindeligt ved social fobi (man undgår fester, biografture, holde tale, mundtligt oplæg på studiet eller arbejdspladsen, spise på restauranter eller i kantinen på arbejdspladsen, deltage i møder mv.).
Enkelt specifik fobi
Frygt for helt specifikke situationer eller objekter: dyr som edderkopper, slanger, uvejr, blod, nåle, mørke, højder, små og lukkede rum m.m.
Kendetegnet ved enkelt fobier er, at frygten er ude af proportioner ift. den reelle fare. Personen gribes af frygt og panik når konfronteret med fobiens objekt og undgår det frygtede. Generelt gælder det, at frygten hæmmer personens liv og funktioner.
Generaliseret angst
Vedvarende bekymringer og forventninger, der kan give mere eller mindre udtalte angstsymptomer. Bekymringerne kan være rettet mod en selv og andre i familien, men er ikke begrænset til helt specifikke eller særlige situationer.
Der er tale om en vedvarende nervøsitet, og mange giver udtryk for bekymringer om de selv eller nærtstående personer skal blive syge eller komme ud for en ulykke og dø.
Sygdomsangst (= hypokondri)
Klienten frygter at være syg. Lidelsen har mange ligheder til panikangst og ses ofte sammen med, idet der ved begge lidelser er en mistolkning af kropslige symptomer, men forskellen er, at ved sygdomsangst er det katastrofen på sigt, og ikke her- og- nu som ved panikangst.
Kropslige symptomer tolkes som tegn på alvorlig sygdom (sclerose, hjertelidelser, kræft, HIV sukkersyge mv.).
Tilstanden fremtræder ved vedvarende somatiske klager, hvilket ofte fører til gentagne lægebesøg for at blive undersøgt og/eller konstant tjekken sig selv for symptomer.
Angst og nedtrykthed ledsager sygdomsangst. Der vil kun være kortvarig eller slet ingen accept af lægelig forsikring om, at der ikke er en fysisk forklaring på de oplevede symptomer. Nogle vil kræve adskillige undersøgelser og henvisninger til eksperter, i håb om at dette kan give vished om deres lidelse.
Men netop denne strategi er som at ”tisse i bukserne” og det øget fokus nærer angsten og katastrofetankerne om at fejle noget alvorligt.
PTSD (Post traumatisk stress disorder)
Reaktion på en meget voldsom og truende traumatisk hændelse/katastrofe (ex. voldtægt, krig, voldeligt overfald, ulykker og tab af nære slægtninge) hvor fare for eget og/eller andres liv og førlighed. Reglen er at jo mere ens liv er truet, des større er sandsynligheden for at man udvikler PTSD.
Optræder inden for ½ år efter hændelsen. Symptomer er ufrivillig genoplevelse af traumet i flashbacks/mareridt, stærkt ubehag ved ting som minder om traumet, undgåelsesadfærd, delvis eller fuld amnesi af traumet, psykisk overfølsomhed og påvagthed (søvn, vrede og koncentrationsvanskeligheder).
Forsvaret bliver at forsøge at skubbe tankerne/billederne væk, men det lykkes ikke og angsten vokser og spreder sig, idet minderne ikke ”fordøjes” og bearbejdes.
OCD (tvangstanker og tvangshandlinger)
Obsessive compulsive disorder (OCD) består af enten primært tvangstanker eller tvangshandlinger eller ofte en kombination af begge. Tvangstanker er gentagende uvelkomne tanker og images som er svære at kontrollere, selvom personen ved at de er upassende og et produkt af hans psyke.
Tvangshandlinger/adfærd er forsvaret mod angsten og består af ritualer (det kan være hyppige håndvaskninger, tjekke-ritualer, eller mentale handlinger). Disse ritualer tror personen kan forhindre tvangstanken i at blive til virkelighed, og derfor letter angsten for en stund. Men denne strategi fører desværre også til, at personen ikke får testet om tvangstanken er sand, og derved bliver angsten ved at være der.
Det er ofte sådan, at tvangsadfærden og tvangshandlingerne tager til i styrke og personen bruger mere og mere tid på det, hvilket belaster og invaliderer liv og dagligdag.

 
301 Moved Permanently

Moved Permanently

The document has moved here.