Unge og konsekvens
Skrevet af Thomas Klint   
Fredag, 05. august 2005 15:22

Trykt i  magasinet "Børn & Unge" nr. 18 / 2005

Jeg nakker dig, dit pansersvin. Og jeg gør det, inden jeg bliver 15. Drengen er lige fyldt 14 år, og forinden er han sammen med en 15-årig kammerat blevet taget for biltyveri. Deres tur endte brat i en lygtepæl. Ugen før havde betjenten haft en sag med en 14-årig dansk dreng. I løbet af en nat var knægten sammen med to andre brudt ind i 30 biler og havde stjålet cd-afspillere. Under afhøringen havde drengen været overlegen og nægtet at udtale sig om noget som helst.

Rammen for ovenstående scenarier er en middelstor dansk kommune. Utilpassede drenge helt ned til 11-13 år tegner sig for vold, trusler, tyveri mv., og billedet er det samme i de fleste danske kommuner landet over. Det er måske fristende at konkludere, at det kommunale system har svigtet i disse situationer og været passive tilskuere, men så enkelt er det ikke.
Disse drenge/unge har nogle fællestræk ved at besidde en ringe affektregulering, har manglende impulskontrol, antisociale og narcissistiske personlighedstræk, sort/hvid tænkning og ofte en ringe begrebsforståelse. Årsagsforklaringerne er mange og spænder fra biologiske, sociale, familiemæssige og kulturelle modeller. Et yderligere aspekt er, at de sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, socialarbejdere, skolepsykologer og lærere, som har at gøre med disse børn/unge, kan udpege dem allerede i børnehaveklassen.
Så hvorfor bliver de pågældende bekymringsbørn ikke anbragt uden for hjemmet? Mit postulat er, at i sager med etniske familie, kan tvangsindstillingen ofte ikke holde i et børn- og ungeudvalg. For ofte kan moderen i etniske familier varetage pasningen af børnene, men på bekostning af en positiv integrationsproces. De "typiske" danske tvangssager indeholder forældre med misbrug (alkohol eller stoffer), hvor deres mangelfulde forældreevne er så åbenbar, at der ingen tvivl er om, at de ikke kan leve op til samfundets krav.
Mit budskab er, at viften af kommunale og retslige tiltag bør nuanceres og udvides i forhold til at dæmme op for børne- og ungdomskriminalitet. Et par overvejelser og forslag: Sænk den kriminelle lavalder til 10 år. Det er den eneste måde at få de kriminelle drenge væk fra gaden og ud af den negative spiral. Dernæst må vi erkende, at det kommunale system bygger på frivillighedsprincippet og en tilbuds-tanke. Ud fra min erfaring virker tilbudssystemet fornuftigt for de familier, hvor den kommunale rådgiver og familien finder et fælles afsæt - dvs. laver nogle aftaler og når til enighed om nogle mål og nogle problemer, som skal løses. I de tilfælde, hvor der ikke er konsensus, bliver skjulte dagsordener, manipulation og modstrategier en del af "samarbejdet" i stedet for. Et andet argument for, at behandling bør foregå i lukket regi er, at for præcis denne gruppe af kriminelle drenge og unge er deres forstyrrelser typisk af en jeg-synton karakter - dvs. deres adfærd og antagelser er accepteret af deres jeg. Det betyder, at de ikke selv mener, at de har et problem eller en problematisk adfærd. Det er alle andre, som skal ændre sig og rette ind. Det gør det selvsagt svært at nå til en fælles platform, og det er en stor del af forklaringen på, at det danske behandlingssystem spiller fallit over for denne gruppe.
At nedsætte den kriminelle lavalder gør ikke i sig selv forskellen, men det kunne være et brugbart redskab og fungere som dels et samfundsværn og dels en redningsplanke for de unge. Mit andet forslag er, at man opretter en ungdomsdomstol, hvor man opererer med et klippekort. Ligesom det klippekort, som snart indføres for vores kørekort. Tre overtrædelser, og du har opbrugt din kvote. Sanktionen er anbringelse i et vist tidsrum - måske af en varighed indtil en positiv udvikling kan påvises. Et klippekort vil kunne gøre, at ældre unge ikke kan rekruttere yngre drenge til at begå kriminalitet, da de nu alle kan straffes. En anden gevinst ved et klippekortsystem er, at børn/unge vil opleve en mærkbar konsekvens ved at få et klip. For bøder har ingen nævneværdig effekt på disse unge.


Thomas Klint
Nørrevænget 35, Odense C, socialrådgiver og psykologistuderende.


Børn & Unge nr. 18 / 2005

 
301 Moved Permanently

Moved Permanently

The document has moved here.